Gratis events og oplevelser i Aarhus for studerende

Som studerende har man nødvendigvis ikke altid råd til at betale for oplevelser, arrangementer og events. Heldigvis behøver du heller ikke dette til en lang række arrangementer. I denne artikel fokuserer vi på gratis oplevelser i Aarhus, så du som studerende i Aarhus, kvit og frit kan få en på opleveren i weekenden!

Denne artikel er bragt i samarbejde med kulturguiderne.dk

Lad os starte i det lidt mere stille og rolige hjørne, nemlig museer…

Museer

I Aarhus findes der masser af musser og mange af dem har faktisk fri entre for alle og nogle fri entre for studerende. Antik Museet er gratis for alle, og er et perfekt sted at bruge sin søndag eftermiddag. Derudover er Vikinge museet  ved Moesgaard også gratis, så måske disse to kan kombineres på én dag.  Sidst men ikke mindst, kan man ikke komme uden om den gamle by i Aarhus, hvor der også er gratis adgang for studerende i hverdage efter kl. 16 når der afholdes ”jul i den gamle by”

 

Musik og underholdning

Aarhus er en af de byer i Danmark med flest musik arrangementer på plakaten hvert år. Mange af disse arrangementer er gratis, og du kan derfor i løbet af året høre masser af god live musik uden at betale en krone for det.

Du kan blandt andet finde gratis musik arrangementer i forbindelse med disse steder og arrangementer:

  • Aarhus Jazz festival. Et tilbagevendende event, hvor der findes masser af gratis udendørs koncerter.
  • Musikhuset. Her finder du ofte gratis musik-oplevelser i deres foye. Tjek deres hjemmeside ud for mere info
  • Aarhus festuge. Denne uge er kæmpe stor i Aarhus, og der sker en hel hel masse overalt i byen. Ikke kun musik, men også mange andre kulturelle oplevelser. Meget af det er gratis, så det er bare at tjekke programmet ud og finde det man helst vil se.
  • Mejlgade for mangfoldighed. Dette er et endags arrangement, hvor alle er velkommen, hvis man er til fest, musik og masser af gang i gaden! Tjek deres facebook side for mere information.
  • Du finder også gratis arrangementer til din lattermuskel. Både på Thorups Kælder og på V58 afholdes der nemlig hver uge gratis standup arrangementer, hvor up-and-coming standupkomikere prøver deres talent af for et live publikum. Du sågar være heldig, at du rammer en dag, hvor en af de mere kendte komikere prøver nyt materiale af, og så får du måske en halv time med jokes fra f.eks. Frank Hvam eller Tobias Dybvad, helt gratis!

Kunst

Der finder også masser af gallerier og tilbagevendende events i hele Aarhus, hvor du gratis kan opleve moderne kunst. Her kan blandt andet nævnes Godsbanen, hvor kreative værksteder danner rammen for gratis ferniseringer og udstillinger. Sidst men ikke mindst skal Sculptures by the sea også nævnes, som er et fantastisk folt kunst-arrangement ved havet hvert år.

Mangler vi noget på vores liste?  Skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du kender til andre gratis oplevelser i Aarhus som andre burde kende til!

Be the first to comment on "Gratis events og oplevelser i Aarhus for studerende"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*