Black Friday: Årets største shoppedag

Black friday

Black Friday er oprindeligt en amerikansk ’tradition’, som flere danskere efterhånden er blevet begejstrede for. Black Friday er den største shoppedag i USA, hvor butikkerne på dagen har helt særlige tilbud til deres kunder. Den afholdes altid dagen efter den amerikanske højtid, Thanksgiving, som ligger den sidste torsdag i november.

Selvom Black Friday oprindeligt er en amerikansk ’tradition’, er flere og flere danske butikker hoppet med på bølgen. Du har med garanti set flere reklamer for danske butikker, der afholder Black Friday med vilde tilbud. Vilde tilbud, hvorved du kan spare mange penge. Det er dog ikke kun i de fysiske butikker, du har mulighed for at spare penge.

Den store shoppedag

Som før nævnt er Black Friday et amerikansk tiltag, som vi danskere først for ganske nyligt har taget til os. Faktisk har vi taget højtiden så meget til os, at Black Friday sidste år – år 2015 – var den dag, danskerne brugte flest penge på én enkelt dag. Det virker altså som om, at Black Friday er et tiltag, der er kommet for at blive. Vi danskere er tilsyneladende vilde med, at butikkerne går i sort for en enkelt dag og derved lader os købe produkter til væsentlig billigere penge end normalt. Ja, det lyder da også næsten for godt, til at vi ikke skulle tage tiltaget til os.

Dog er der ét ’men’, når det kommer til Black Friday; butikkerne bugner med tilbud, men de bugner også med mennesker. Det er selvfølgelig klart, når så mange danskere vælger at gå på shopping på én gang. Det er ikke til at sparke sig frem i butikkerne, og i flere butikker opstår der rent kaos. Derfor er det dejligt, at du kan nyde din Black Friday shopping fra sofaen i stedet.

Black Friday online

Hvis du ikke kan overskue at slås om de samme varer som resten af Danmark ude i butikkerne, så kan du blot finde dine Black Friday tilbud online. Mange onlinebutikker går nemlig også i sort på denne sidste fredag i november. Priserne bliver skruet ned på et niveau, som får selv personen med den stærkeste rygrad til at føle sig som en regnorm.

Hvis du vil shoppe online, er tilbuddene ofte mindst lige så gode, som de er i de fysiske butikker. Du har endda også mulighed for at danne dig et bedre overblik over, hvor du kan købe dine varer allerbilligst, når du handler online. Du kan nemlig nemt og hurtigt tjekke de forskellige hjemmesiders tilbud, uden at du behøver at mase dig gennem en større menneskemængde. Hvis du shopper online, har du ligeledes mulighed for at bruge rabatkoder. Rabatkoder giver dig yderligere rabat på dine varer – hvilket ingen vist nogensinde har sagt nej til.

Du finder rabatkoderne online på sider, hvor du kan søge om forskellige rabatkoder. Du kan for eksempel finde forskellige rabatkoder her på RabatKongen.dk. Med rabatkoder kan du altså shoppe næsten alle tænkelige produkter til billige priser. Og det bedste af det hele er: rabatkoderne gælder ikke kun på Black Friday, og du har derfor mulighed for at spare penge året rundt, hvis du shopper online.

Be the first to comment on "Black Friday: Årets største shoppedag"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*