Er du ved at starte egen virksomhed under studiet, så kommer her er par tips til, hvordan du skaber værdifulde relationer, som både kan styrke dig personligt og professionelt.
Bliv medlem af et erhvervsnetværk
En af de bedste ting du kan gøre for dig selv og din virksomhed er at komme ud og netværk. Du gør det sikkert allerede i forbindelse med dit studie, hvor du måske har startet virksomhed med nogle af dine studiekammerater.
Men pas på at det ikke blive for fokuseret omkring studiemiljøet og forsøg at komme ud og få nogle andre inputs. Her kunne det f.eks. være en rigtig god idé at blive medlem af et erhvervsnetværk, hvor andre iværksættere og erhvervsfolk mødes og udveksler erfaringer og danner relationer. Man kan typisk finde et netværk indenfor ens branche eller geografiske lokation.
Hvis du f.eks. bor i Aarhus, vil det f.eks. være oplagt at søge om optag hos Erhvervsforum Aarhus. Og ja, der findes tilsvarende erhvervsnetværk i næste alle større danske byer!
Få en kontorplads ude i byen
Hvis du sidder derhjemme med din virksomhed eller på skolen, så kan det være en god idé at komme ud og sidde istedet. Det kunne f.eks. være på et kontorfællesskab, hvor du typisk kan få en plads til en favorabel pris, hvis du du er studerende eller helt grøn iværksætter.
Ved at komme ud i byen og sidde, vil du opleve, at du får en masse inputs til din forretning, som du måske ikke ville have fået andre steder. Dudover får du kollegialt samvær, uden at egentlig at være rigtige kollegaer. Og sidst men ikke mindst får du relationer til mulige samarbejdspartnere og kunder, som du ellers aldrig ville have fået.
Så en klar anbefaling er at komme ud og ikke sidde hjemme i studieboligen og nørde med din forretning alene.
Tag til fredagsbar!
Ja det lyder rigtig studieagtigt, men her menes altså en af de mange fredagsbarer som de forskellige kontorfællesskaber ofte holder.
I de større byer afholder kontorfællesskaberne ofte åbne fredagsbarer, hvor iværksættere og selvstændige er velkomne til at møde op og netværke. Så tag din ven i hånden og mød op, måske møder du en som synes din idé er super fed og vil investere i den eller også finder du en genial programmør, som lige kan kode det du står og mangler 😉
Be the first to comment on "3 tips til studie-iværksætteren som gerne vil skabe værdifulde relationer"