Lægger din uddannelse og/eller erfaring op til en karriere i den danske industri, så er du både heldig og måske også lidt forvirret. Heldig fordi den danske industri generelt er i vækst – forvirret fordi der er så mange veje at gå. Der findes simpelthen så ufatteligt mange forskellige produkttyper og produktionsmåder, at mulighederne kan forekomme uendelige og uoverskueligt. Samtidig har mange virksomheder en produktion, som lyder… Ja, lad os bare være ærlige: Kedelige og tørre. Men selvom de produkter og ydelser, som virksomheden producerer, lyder knap så sexede, så kan et job hos dem sagtens være inspirerende.
Hvorfor overhovedet bruge tid på at dykke ned i mindre sexede industrivirksomheder?
Hvorfor ikke bare gå efter de sjove, kreative og eftertragtede brancher og virksomheder? Hvorfor overhovedet give sig i kast med at læse om virksomheder, som i første omgang ikke siger dig ret meget? Svaret er ganske enkelt: For dit eget bedste. De hypede virksomheder er altid dem, som får absolut flest ansøgninger. Derfor er der en lang, hård og ikke altid frugtbar vej til en stilling i en sådan virksomhed i vente.
Men det er ikke kun en god idé at kigge efter virksomheder med mindre rockstjerne-faktor fordi det er svært at blive ansat der, hvor alle vil ansættes. De mindre opsigtsvækkende virksomheder og brancher gør i reglen rigtigt meget for at verve og fastholde dygtige medarbejdere. Virksomheder som bogstaveligt talt kan vælge og vrage mellem landets dygtigste faglærte såvel som ufaglærte medarbejdere, behøver ikke kæmpe ret meget for at få gode medarbejdere. Så vil du arbejde inden for en branche og virksomhed, som går op i din trivsel og udvikling, så er det bestemt ikke en dum idé at udvide horisonten – bare en anelse.
Hvad der produceres er blot én faktor – hvordan og hvorfor er mindst lige så vigtigt
Sokker, ost og asfalt er ikke nødvendigvis ting, som du synes er vildt interessante. Alligevel kan et job inden for tekstil-, fødevare- eller råstofindustrien sagtens vise sig at være drømmejobbet. Ganske enkelt fordi processen og virksomhedens målsætninger og visioner betyder mindst lige så meget for hvordan du trives og udvikler dig i dit job.Gravlund.dk er et rigtigt godt eksempel på en virksomhed, som i første omgang kan synes mindre spændende. De producerer gummipropper og gummeprofiler til brug i industri og transportsystemer. Men lige under overfladen gemmer sig et væld af fantastiske arbejdsopgaver og værdier.
Produktion af gummipropper og gummiprofiler kan sagtens byde på en hverdag med kreativ innovation og personlig udvikling
Gravlund industrigummi blev grundlagt for omkring 20 år siden. Virksomheden overtog først Søndergårds Industrigummi, derefter JAPO Gummifabrik, som havde eksisteret siden 1949. Med andre ord er Gravlund.dk en forholdsvis ung virksomhed, som alligevel bygger på over 60 års erfaring med produktionen af gummilegemer. Deres succes har sørget for en kreditværdighed AAA, hvilket giver god jobsikkerhed og mulighed for projekter, som ikke er under budgetpres.
De har specialiseret sig inden for bl.a. udvikling af tekniske specialløsninger, hvor de selv står for processen helt fra idé til færdigt produkt. At være i en virksomhed, hvor man kan se idéer blive til virksomhed, er som regel mere spændende end at være i en virksomhed, hvor halvdelen af opgaverne er outsourcet. Gravlund.dk er, sidst men ikke mindst, en virksomhed, som går mere op i kvalitet end kvantitet – så her får man som medarbejder lov til at tage del i udviklingen af fede produkter, som man tilmed kan være stolt af.
Be the first to comment on "Valg af industri: Hvilken branche er den rigtige for dig?"