Find inspiration til uddannelse inden for IT

it studerende

Overvejer du en uddannelse inden for IT? Eller arbejder du allerede med IT og ønsker at videreuddanne dig? Så læs med i denne artikel og find inspiration til nogle af mange muligheder som findes på det voksende IT-marked.

IT er kommet for at blive

Ingen tvivl om det. Men har det altid været her? Det vil de fleste nok svare nej til. For de fleste menneskers forståelse af IT er vel nok, at det er en digital branche. Men i teorien er IT faktisk mere end det. IT står som bekendt for ”Informations Teknologi”, hvilket i princippet er enhver teknologi, som kan bruges til at ”modtage, opbevare og sende information”. Og det kunne man også før den digitale tidsalders begyndelse!

Men i denne artikel omtales ”IT” dog i nutidens praktiske betydning, som er ”Digital Informations Teknologi”, og det er formentlig også din interesse for den digitale IT-verden, som har bragt dig til denne artikel. Og nu ikke mere ordkløveri – det får du sikkert rigeligt af på din uddannelse. Lad os derfor springe direkte videre til dine mange muligheder for at uddanne dig inden for IT-branchen.

En jungle af IT-uddannelser

Du har et hav af muligheder for at specialisere dig i alverdens retninger inden for IT-branchen. Og i takt med at tiderne skifter, sker der konstant ændringer i hvilke konkrete it-kompetencer, som efterspørges. Men det betyder ikke, at du behøver vælge din niche helt fra begyndelsen. Du kan sagtens finde uddannelser, som er mere brede og så vente med at specialisere dig til senere, når du er blevet mere bevidst om, hvor du har din største passion inden for IT-arbejdet.

Det kan sågar være en styrke at være en ”bredt funderet specialist”. Det vil sige en specialist, som kender sit primærområde indgående, og som samtidig har en bred forståelse for andre områder. Det at kunne trække på sin tværfaglige IT-erfaring er nemlig en stor fordel. Eksempelvis når der skal udvikles nye teknologier eller løses problemer med IT. Det er nemlig meget ofte, at udviklingen af eller arbejdet med en specifik teknologi også berører andre områder. Så hvis du sikrer dig, at du har en forståelse for disse andre områder, så vil du opleve færre faglige barrierer, hvor du går i stå, fordi du ikke har den brede viden med dig.

Hvis du ikke er afklaret om i hvilken specifik retning du ønsker at uddanne dig i, så skal du ikke tøve med at gå i gang af den grund. Det er bedre at være i gang med noget bredt end at parkere dit uddannelsesliv, bare fordi du ”ikke er helt sikker”. Det er nemlig ikke sikkert, at du nogensinde bliver helt sikker. Men det skal ikke bremse dig i at gøre karriere og i at få både uddannelses- og erhvervserfaring. Livet viser sig hen ad vejen – det gælder også i IT-branchen.

IT-branchen vækster – eksempler fra Herning og Ikast

En af de virksomheder som oplever enorm vækst lige for tiden er IT-virksomheden Fiks IT, som servicerer både Ikast og Herning. Her er både omsætningen og antallet af medarbejdere kontinuerligt stigende. Dette er et meget godt eksempel på, hvordan branchen vækster og vokser, og efterspørgslen på studerende fra landets IT-uddannelser stiger. Og selvom flere kommuner i Midtjylland oplever vækst, så er det et billede som kendetegner hele landet. Så der skulle være gode chancer for at finde job i denne branche, hvis du da ellers går målrettet til værks under studierne.

Datamatiker

Netop i Herning finder vi også en af de uddannelser, som er så populære. På Erhvervsakademi MidtVest på Gl. Landevej 2 i Herning udbydes nemlig den brede datamatiker-uddannelse. Hos Erhvervskademi MidtVest har man fokus på vækst og innovation, og de mere end 1300 studerende og 70 ansatte har akademiet fordelt på 2 adresser – én i Herning og én i Holstebro. På Erhvervsakademiet i Herning er der fokus på læring i praksis, så hvis du er typen, som hurtigt får nok af al den teori, som kan forekomme på andre videregående uddannelser, så er Erhvervsakademi MidtVest måske noget for dig – eller et af landets mange andre Erhvervsakademiuddannelser.

En erhvervsakademiuddannelse er i det hele taget ofte kendetegnet ved, at du hurtigere får praksisnære opgaver mellem hænderne. Datamatikeruddannelsen tager 2½ år og omhandler alt lige fra konstruktion og design af software til it-sikkerhed og mere generel forretningsforståelse. Sidenhen kan du specialisere dig med en top-up uddannelse eksempelvis inden for digital konceptudvikling, webudvikling eller softwareudvikling.

Softwareudvikling

Du kan som sagt tage softwareudvikling som en top-up på datamatikeruddannelsen, men du kan også vælge softwareudvikling fra begyndelsen af. Det kan du eksempelvis gøre på IT-Universitet i København. Her er softwareudvikling-uddannelsen en 3-årig uddannelse, hvor du ender ud som bachelor. Herefter kan du fortsætte på kandidatuddannelsen i samme fag: softwareudvikling.

Efteruddannelse

Hvis du allerede er uddannet og aktiv på arbejdsmarkedet, kan en efteruddannelse også være en oplagt mulighed, hvis du gerne vil øge dit kendskab til IT. Et eksempel er IT-diplomuddannelsen, hvor du eksempelvis lærer om programmering, webteknologi og netværkssikkerhed. På uddannelsen har du mulighed for at vælge mellem fire forskellige uddannelsesretninger, som udgøres af områderne webteknologi, programudvikling, sikkerhed og telekommunikation.

Held og lykke med din uddannelse!

Be the first to comment on "Find inspiration til uddannelse inden for IT"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*