For mange danske familier er sommerferien lig en uge eller to i sydens sol. Det kan dog for mange være svært grundet en økonomisk klemme. Her i artiklen vil jeg gerne hjælpe dig, som studerende lidt på vej, hvis du sidder i dette problem. Ikke ved at tjene dig flere penge – men det andet bedste: at få dig afsted på en billigere ferie.
Der er mange forskellige ting, du kan gøre, når du skal afsted på ferie. Både i forhold til planlægning, men i høj grad også på selve ferien.
Alt afhængig af, hvor mange af punkterne du kan opfylde, er der rigtig mange besparelser at hente.
Ryk din ferie et par uger
Grundet det som kaldes udbud og efterspørgsel, er der selvfølgelig ikke faste priser på samme rejser året rundt. Det er typisk i skolernes sommerferie, at du kan opleve de allerhøjeste priser pr. person.
Hvis du har mulighed for at tage afsted et par uger før skolerne giver børnene fri, har du mulighed for at hente de mest væsentlige besparelser.
Bare det at tage afsted et par uger før – eller efter – kan give dig besparelser på hele rejsen på helt op til 50 %
Har du i øvrigt behov for at tage hele familien afsted, kan der også findes besparelser på at købe et kuffertsæt i stedet for kufferter enkeltvis.
Spring rejseselskabet over
Der er ingen tvivl om, at rejseselskaberne gør livet betydeligt lettere for os forbrugere. De laver hele benarbejdet og sammensætter en varm rejse på et dejligt hotel til en overkommelig pris.
Men hvis du selv bruger et par timer på at kigge efter kombinationer af gode flypriser og hotelpriser, kan du hurtigt sammensætte en rejse, så du sparer et par tusinde kr. modsat en rejsepakke købt hos et rejseselskab.
På denne måde kan du også være mere kreativ – og du kan evt. gå hele vejen udenom og gøre noget helt andet. Hvis du f.eks. gerne vil til et populært hotel, men hellere vil tage bilen.
Bestil en afbudsrejse
Er du ikke kræsen angående dine rejsedestinationer, kan du vælge at bestille en afbudsrejse. Den letteste fremgangsmåde er simpelthen at sige “i næste uge vil jeg gerne på ferie. Hvor kan jeg komme hen?”
På den måde kan du få “last minute” rejser, som typisk er betydeligt billigere end en planlagt rejse. Og selvom navnet antyder, at det skulle være på grund af andre rejsende melder afbud, er det typisk fordi at flyselskabet skal have fyldt flyet op med passagerer. Men det er der selvfølgelig intet i vejen med!
Be the first to comment on "Sådan kommer du på ferie for din SU"