Du kender sikkert til hvor svært det kan være at få tingene til at løbe rundt på en su, men man kan faktisk godt leve et liv med en masse oplevelser selv på su. Her i denne guide vil vi give dig en masse ideer til gratis oplevelser rundt omkring i landet, samt et par sjove og billige oplevelser du kan gøre brug af med dine studiekammerater.
Gratis oplevelser og aktiviteter
Tag på cykeltur i skovene – Rundt omkring i danmark er der en masse fede ruter til mountainbike, der er ruter som er til de mindre øvede og så til de mere professionelle. At køre mountainbike i skove er både sjovt og giver en masse god energi og ja så er det gratis, du kunne måske samle et mindre hold af venner fra dit studie, som kunne cykle i skovene et par gange om ugen.
Benyt kysterne – Næsten uanset hvor i landet du bor, så har du altid forholdsvist tæt til landets kyster. Her kan i enten tage ud på en varm sommerdag, spille bold og hygge jer, i kan også sejle i kajak eller andet sjov. Om vinteren er der flere steder som tilbyder vinterbadning, måske du kan samle et hold vikinger som ikke er bange for koldt vand. Hvis du bor i København, så er der Amager strandpark og havnebadet ved islands brygge som oplagte muligheder.
Gratis museer – I alle de store og mellemstore byer i danmark er der museer, de fleste koster penge at komme ind på, men der er altså også gratis museer, eller museer som har en gratis dag om ugen. Søg på museer i dit lokalområde og undersøg om ikke de skulle have gratis åbningsdage en gang om ugen.
Gratis foredrag – Hver dag i hele landet bliver der holdt gratis foredrag i alt fra ledelse, kost og motion, helse, spiritualitet og mange andre ting. Hvis du er med i en lokal gruppe på Facebook så hold øje med gratis foredrag og kom ud og lær noget nyt og mød nye mennesker. Du kan også tjekke de lokale biblioteker som oftest er gode til at have små arrangementer og foredrag.
Gratis stand up – Rundt om i hele landet kan du finde små barer som af og til holder open mic, det er et koncept hvor uprøvede såvel som erfarende komikere kan komme ud og afprøve deres materiale for et publikum. Som oftest er det gratis så længe man køber lidt i baren og ja hvem kan ikke lide god komik og en kold øl?
Oplevelser for under 500 kroner
Som du kan se så er der altså rigeligt med gratis aktiviteter, som du kan benytte dig af, det gælder bare om at være opmærksom på mulighederne og så komme afsted. Hvis du kan sætte bare en lille smule af i dit budget, så kan du en gang om måneden eller måske en gang hver anden måned få en ekstra god oplevelse. Her giver vi dig et par bud på billige oplevelser.
- Inviter en ven på bryghus – De små bryghuse er blevet utroligt populære, de fleste af dem kan man besøge og få en rundvisning på, det koster oftest mellem 2-300 kroner for to personer og så kan i samtidig smage på lidt forskelligt øl.
- Fodboldgolf – Hvis i er en gruppe drenge, som mangler en god ide til at lave noget sjovt en weekend, så tag ud og spil fodboldgolf, det er både sjovt og billigt for alle parter.
- Laser action – Laser action er både sjovt og fyldt med action, det er samtidig billigt, som ofte koster det 100 kroner per mand i en time.
- F16 Simulator – Der findes simulatore af alt fra F16 fly, motorcykler og formel 1 racere. Med en F16 simulator får du en unik oplevelse og fornemmelsen af at sidde bag en rigtig F16.
Som du kan se, så er der masser af oplevelser man kan benytte sig af selv når man er på SU. Hvis du vil se endnu flere oplevelser som vil gøre dit liv lidt mere spændende, så se denne liste med oplevelsesgaver, på Gavespot.dk.
Be the first to comment on "Guide: Sådan får du et vildere liv på SU"